JOB Hos HM-Group

Vi søger løbende Er det dig?

HM Group Danmark A/S søger jævnligt nye medarbejdere til de forskellige afdelinger i virksomheden. Er der ikke et aktuelt opslag, er du meget velkommen til at sende en uopfordret ansøgning til os, med hvorfor vi netop ikke kan undvære dig.

Head of Paid Search

Vil du tage ejerskab af paid search hos HM Group og være med til at drive vækstrejsen videre på tværs af 11 europæiske markeder? Google Ads er en topprioritet for os, og vi søger en stærk profil, der kan løfte Google Ads, Shopping og feeds til næste niveau – og omsætte data til vækst.

Om HM Group

HM Group er en e-commerce virksomhed med base i Hadsund. Vi opererer på tværs af 11 europæiske markeder og står bl.a. bag Danmarks største webshop for bordplader, Bordpladefabrikken.dk, samt en række andre succesfulde webshops inden for interiør og byggematerialer.

Du bliver en del af et erfarent og ambitiøst marketingteam med fokus på datadrevet eksekvering og kreativitet i øjenhøjde, og du får stor frihed under ansvar – med nærværende sparring og guidance, så du aldrig står alene med opgaven.

Dine ansvarsområder

Google Ads & Performance

– Overordnet ansvar for paid search i HM Group (Google Ads, Bing, Shopping og feeds)
– Drive vækst i trafik, omsætning og ROAS
– Optimere Google Ads (Search, Shopping, Performance Max), inkl. budget og budstrategi
– Identificere vækstmuligheder via data, søgeadfærd og konkurrentanalyse

Feeds

– Eje og udvikle produktfeeds

Tracking, måling & udvikling

– Ansvar for tracking, måling og rapportering (GA4, Google Ads, BigQuery mv.)
– Rapportere performance og indsigter til ledelsen
– Teste og implementere nye værktøjer, automation og AI

I begyndelsen vil fokus være på de nordiske markeder, og du udvider gradvist til vores øvrige fokusmarkeder, efterhånden som du bliver komfortabel med setuppet. Hovedfokus er paid search, men afhængigt af dine kompetencer og ambitioner er virksomheden ikke større, end at der er masser af tilstødende opgaver, fx SEO som du kan prøve kræfter med.

Vi leder efter dig, som:

– Har +3 års erfaring med Google Ads (Search, Shopping, Performance Max)
– Har erfaring med feed management (Google Merchant Center, fx Channable, DataFeedWatch el.lign.)
– Har stærk kommerciel forståelse
– Er datadrevet og analytisk
– Kan arbejde både strategisk og hands-on
– Er struktureret og resultatorienteret og kan formidle data og indsigter klart
– Er opdateret på trends inden for search, herunder AI og automation

Vi tilbyder

Du bliver en del af en internationalt tænkende vækstvirksomhed, hvor paid search er en forretningskritisk funktion. Vores fortsatte vækstrejse afhænger i høj grad af, at vi rammer rigtigt her – så du får både stort ansvar og reel indflydelse fra dag ét.

Hos HM Group lægger vi stor vægt på ordentlighed. Både i måden vi behandler hinanden på, og i relationen til vores kunder. Vi tror på tillid, på at overholde aftaler og på at tage ansvar for hinanden i hverdagen. Hverdagen ser ikke altid ens ud, og derfor er fleksibilitet en naturlig del af arbejdslivet hos os.

Derudover tilbyder vi:

– Stor frihed og ansvar – og samtidig nærværende ledelse med sparring, coaching og fokus på din udvikling
– En organisation med fladt hierarki og korte beslutningsveje, hvor idéer hurtigt kan testes og omsættes til handling
– Et moderne arbejdsmiljø, konkurrencedygtig løn efter kvalifikationer og mulighed for at udvikle din rolle i takt med virksomhedens vækst
– Lækker frokostordning, kaffe, te og kakao ad libitum, frugtordning – og som regel også lidt sødt til kaffen
– Nye, lyse og moderne kontorfaciliteter på en af Hadsunds bedste adresser med udsigt over fjorden og grønne områder
– Mulighed for hjemmearbejde

Praktisk info

Arbejdssted: Ved Stranden 1, 9560 Hadsund

Tiltrædelse: Snarest muligt

Send din ansøgning og CV til Thomas Jensen på tj@hm-group.dk senest 31/5.



© 2025 HM Group. All rights reserved.